Emma

Jeg hedder Emma.
Jeg er 14 år gammel, og går i niende klasse. Jeg lever et ganske normalt liv, i en ganske normal by.
Nogle ville måske kalde mig selvsikker, stærk og ukontrollerbar.. Og det lyder nu også ret rigtigt.
Jeg er forelsket med stort F, men han bor i Frederiksværk og.. det gør jeg ikke.
Jeg har ikke en ''bedsteven'', og heller ikke en ''bedsteveninde''. Ikke fordi jeg ikke gerne ville have én (forstå mig nu ret, jeg higer heller ikke efter at få en), men jeg synes bare ikke, jeg passer særlig godt sammen med dem fra min klasse. Altså, jeg er meget udadvendt, og jeg har en hel masse tætte venner, men jeg har ingen bedste veninde, som jeg kan fortælle alt til. Måske har det noget at gøre med, at jeg gerne vil have ''udfordring'', når jeg snakker/skriver med folk. Jeg vælger bevidst folk fra (både i virkeligheden og over nettet), som ikke udfordrer mig nok. Jeg vil have kontakt til folk, som er på mit eget niveau, og som ''snakker samme sprog som mig''. Jo, hvis de snakker engelsk er det fint, men folk på samme sprog-niveau som mig, er hvad jeg mener.. Mennesker, som kan stave og forklare sig selv på en god måde - dét er de mennesker, jeg går efter. Nogle går måske efter udseende som det første - jeg kan gribe mig selv i at vende mig om på gaden, fordi en eller anden gut siger noget, der lyder klogt.
Jeg elsker at tegne, male, sy og være kreativ, og så babysitter jeg ret tit. Folk husker mig som ''hende den sjove'', eller ''hende der passer jeres barn''.
Jeg har den her drøm om at flytte til New York når jeg bliver voksen, men af frygt for at miste kontakten til min dejlige familie, tror jeg ikke det bliver til noget.. Desværre.
Derfor overvejer jeg stærk at flytte ind til København når jeg fylder 18 - så kan jeg jo altid tage toget til mine forældre i ny og næ..
Har lige fået en besked fra min forelskelse, så smutter nu..