I dag er det første tirsdag efter efterårsferien. Ret nem dag i skolen. Vi lavede matematik det meste af dagen, og ellers fik vi vores FSA-stile tilbage. Jeg fik 10, yay. Lige nu sidder jeg bare og drikker kaffe, og laver lektier. Glæder mig til, jeg en gang er færdig med skolen. Jeg synes heldigvis ikke det er hårdt med lektier endnu, men jeg glæder mig ikke rigtig til alle de lektier, man efter sigende får i gymnastiet - pis, det er allerede næste år. Min veninde Amalie og jeg skal i biografen og se Paranormal Activity 2 på torsdag - vi diskuterede lidt om vi skulle se den i 3D eller ej. Det blev ej. Vi tør i forvejen næsten ikke se den, og så hjælper det da slet ikke at se den i 3D.. Amalie er ret så sød.
Dagen efter (altså om fredagen), skal jeg være alene hjemme. Ikke at jeg som sådan har noget imod det, men for det første er det dagen efter, jeg har set en gyser, og jeg er ikke god til gysere! For det andet skal jeg være alene hjemme fra ca. klokken 17-24. Jeg glæder mig ikke - jeg ser somregel spøgelser alle vejne..
Nå, tror jeg bliver nødt til at lave lektierne, så jeg ikke får seddel med hjem af Lene..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar