Ham den søde har stærkt brug for et navn herinde. Kan ikke blive ved med at skrive ''min forelskelse'' eller ''den søde'' længere.. Så nu er han T.
T har fået nyt profilbillede på facebook - det er virkelig sødt! Han har simpelthen et fantastisk smil, og en guddommelig mund, med små søde smilehuller. Uha!
Vi var hjemme hos min kusine igår - hold da op hvor hendes lille dreng er blevet stor. Malthe kan både kravle og pludre nu, og han vifter med armene som en lille fugl, hvis han gerne vil samles op. Det er så sødt.
Jeg er blevet halv-afhængig af at se UPS! Det er live, som kører mandag-ONSDAG kl. 22.20. I går (torsdag), var jeg ''selvfølgelig'' overbevist om, at der kom UPS!, så jeg sad fra klokken 21.05 til 22.28 og prøvede at holde mig vågen ved at være på webcam med Julie. Det var som sådan også hyggeligt nok, men da jeg så kiggede op på mit TV, og så, at de sendte ''Torsdagsfilm'', blev jeg vildt sur. Jeg var sikker på, at de havde lavet lort i den inde på TV2 Zulu, men så kom jeg da i tanke om, at det var torsdag - ikke onsdag!
Så jeg skyndte mig at lukke min computer ned, og lagde mig til at sove. Faldt i søvn med det samme.
Gunnarh (min drabelige, men søde blå kampfisk) er blevet ret fed.. Jeg ved ikke om jeg overfodrer ham, men ham ekspedienten i Bonnies Dyrecenter sagde, at jeg skulle fodre ham i 30 sekunder, og så ikke længere. Hvis han ikke havde spist hvad jeg havde lagt ned til ham, skulle jeg tage det op igen. Jeg spurgte så efter et stykke tid, hvor meget sådan nogle fisk egentlig normalt spiser. Han sagde at 2-5 røde myggelarver på 30 sekunder var gennemsnittet - Gunnarh æder 9 stk. på under 20 sekunder.. Så jeg har besluttet at give ham en fastedag én gang om ugen. Det bliver så om mandagen, fordi jeg går til fodbold dér.
Jeg håber ikke han dør..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar